Underlige aftenlufte

Jeg må indrømme at jeg begejstres over denne tid hvor alting springer ud; syrenerne, hybenbuskene og studenterne. For nyligt gik jeg hjem fra stranden med bare tæer i sandet og et af mine børn i hånden (eller rettere hans hånd i min – så små er mine børn heller ikke). Men midt på turen fra stranden blev jeg ramt af den der velkendte duft af hybenbuske, saltvand og varmt sand. Det duftede af sommeraften, og

“I can’t breathe”

Sådan sagde George Floyd, mens han, under en anholdelse i USA, lå i 8 minutter med en politimands knæ mod sin nakke. Sætningen blev hans sidste ord, og samtidig en sætning, som er blevet overskrift over de seneste dages rystelser over USA og resten af verden. “Jeg kan ikke få vejret” er også en sætning som mange Coronapatienter har udtalt inden de blev lagt i respirator eller inden de trak deres sidste åndedrag. På samme

Kan man blive god til at vente?

Vi venter på nye instrukser fra regeringen. Vi venter på sommeren. Vi venter på bedre tider.Men jeg er ikke god til at vente. Jeg gider ikke lange køer ved kasseapparatet. Jeg gider ikke forsinkede offentlige transportmidler. Jeg gider ikke computere eller programmer som er langsomme og gider ikke vente på apoteket eller posthuset. Jeg er dårlige til at vente. Det føles som spild af tid. De fleste steder hvor folk venter – det kunne være

Kristi Himmelfart, Pinse og begrænset frihed

”Hvor ligger Pinsen?” spurgte min datter i går. I skolen havde de åbenbart fået besked om at de skulle finde sten i Pinsen, som de skulle bruge i et projekt på skolen. Og jeg var nødt til at begive mig ud i en forklaring, som helt sikkert blev alt for lang. Det er jo det helt forkerte spørgsmål at stille til en præst… Pinse er en fantastisk højtid, fordi den minder os om at Gud

Hvad åbner vi op for?

Snart er det muligt at gå i kirke og på Café igen – gerne i nævnte rækkefølge. Vi har mægtigt stort behov for at åbne op igen. Men hvad lukker vi op for? Vender vi bare tilbage til de samme rammer, og det samme system som tidligere? Er der noget som vi ikke gider lukke op for? Jeg indrømmer at jeg en enkelt gang i mit liv, har stået i grimme underbukser, helt stiv af