Oktober måneds efterårsstemning, minder mig ofte om to ting; livets forgængelighed og at jeg skal have pudset mine vinduer. Jeg kan egentlig godt lide at pudse vinduer, men processen med at få taget mig sammen til at gøre det er ofte lang. Og det på trods af at jeg bliver mindet om det hver gang jeg ser ud af vinduet…
For nogle år siden, blev jeg en tidlig oktoberdag ringet op med beskeden om at en ældre mand, jeg kendte havde kapituleret i hans kamp mod kræften. Det betød et farvel til en mand som jeg havde stor respekt for, som jeg havde diskuteret med og ikke altid været enig med – men som samtidig havde lært mig meget.
Jeg benyttede dagen og det gode vejr til at vaske vores vinduer – og funderer over hvilke vinduer andre har åbnet for mig. I denne mands tilfælde kiggede vi ofte ud af de samme ruder – men fik ikke altid øje på det samme. I flere tilfælde kunne han udpege væsentlige milepæle for mig – og han gik ikke af vejen for at have en mening om alting og ingenting. Ofte har han irriteret mig, men samtidig har jeg af et oprigtigt hjerte fået lov at snakke åbent og ærligt med ham, og ligeledes velsigne ham. Han viste mig noget om trofasthed og vedholdenhed. Hans historie vil jeg bære med mig!
Vi kunne enes om at være uenige i detaljer og samtidig nyde enighed i det væsentlige.
Altid kunne vi enes om at pege på en Gud som lyser op i vores mørke og er tilstede, selv i uforståelige ting.
Vi kan som mennesker godt se på det samme, uden at opleve det samme – ofte er der ting vi bærer med os, som præger det billede vi ser. Og sådan er det med livet… Det, vi ser, når vi ser andre, afhænger af klarheden i det vindue, vi kigger igennem.
Paulus skriver i 2. Korintherbrev at ”Gud, som ved skabelsen befalede, at der skulle blive lys midt i mørket, lader nu sit lys skinne i vores hjerter, så vi kan se hans herlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus Kristus (2. Korintherbrev 4:6).
Jeg tror at Jesus er udtrykket for alt det vi mennesker håber på: Kærligheden og trøsten, omsorgen for dem der er udenfor og reaktionen overfor uretfærdighed og ondskab. Når vi rammes af det lys – så bliver vi afsløret i vores hykleri og egoisme, men vi får også øje på tilgivelsen og håbet.
Indimellem har vi brug for at få vasket vores vinduer – ikke for at få bedre udsyn, men for at lyset kan skinne ind.
Bragt i lokalavisen “Uge-Nyt” (Fredensborg/Humlebæk) d. 14. oktober 2020
https://sn.dk/Debat-Lokalavisen-Uge-Nyt-Fredensborg/Praesteklumme-Vi-har-behov-for-at-vaske-vinduer/artikel/1368626