Min bil er udstyret med en forrude og et bagspejl, som i øvrigt er to af de ting på en bil som jeg rent faktisk kender navnet på. De kan grundlæggende symbolisere fortiden og fremtiden.
Sådan som vores liv er indrettet, så er vi på vej i en retning – og dermed er det væsentligt at vi holder øjnene på vejen, fremfor at blive alt for optaget af noget i bagspejlet. Nu må du ikke hænge mig op på matematikken, men forruden er måske hundrede gange større end bagspejlet. Og jeg tænker at det også siger noget om hvad jeg skal lade fylde mest i mit liv.

Jeg tror vi skal holde op med at redigere i vores fortid – og i stedet forsøge at lære af den. Diskussioner om hvad det var vi kørte forbi, kommer ikke til at gøre mig klogere, men forhåbentligt mere opmærksom hvis jeg møder noget lignende. Derfor tror jeg ikke det giver mening at køre tilbage og ændre på noget, men i stedet lære af det. Ikke sådan forstået at vi skal være ignoranter der ikke kan lære af den fortid vi har lagt bag os, men mens vi lærer alt det vi kan, skal vi også være klar over at det er en fortid og at vi ikke ændrer fremtiden ved at ændre på ting vi er kørt forbi.

Måske er fortiden der netop for at vi kan lære af den – Måske er det godt for os at kunne kigge bagud og opdage at vi er blevet klogere. Jeg tror ikke vi skal fjerne bagspejlet, eller lade være med at kigge i det. Jeg tror heller ikke vi skal redigere i fortiden, eller justere den (Heller ikke i sange, børnebøger, film eller tv-serier). Tænk hvis det ender med at vores børn ikke har en historie tilbage som de kan lære af, men kun en række slettede afsnit og nogle væltede monumenter.

Vi kan forhåbentligt blive klogere. Men det er nok skidt at redigere i historiebøgerne, selvom vi opdager at nogle af dem der prægede historien var nogle idioter.

På en måde er fortid og fremtid en del af min branche. Jeg tror på at Gud kan gribe livsændrende ind i menneskers liv, så der pludselig bliver forskel på fortid og fremtid.
Indimellem er kristendommen blevet beskyldt for at være lidt for hurtige til at glemme og tilgive. Lidt for hurtige til at pege på en ny virkelighed og understrege at det gamle liv er forbi. Og det kan mennesker sikkert have ret i – vi har nok ofte fokuseret meget på at Gud skaber nyt, for sådan er Han. En skaber, som konstant kan finde nye muligheder og vække det døde til live. Men dermed ikke sagt at vi bare skal glemme det gamle, eller smide en stor del af vores liv i skraldespanden. Gud accepterer os netop som de mennesker vi er. Han kender til hele pakken, også den brogede fortid som vi har med os. Han vil da bestemt være med til at genoprette det som vi har sloges med – og han kender da om nogen til de mærker som fortiden har sat i os.

Jeg tror på at vi som mennesker kan ændre os, og blive klogere. Jeg tror vi indimellem er nødt til at opdage alvorlige fejl og mangler i vores fortid, og jeg tror vi har brug for hinanden for at komme videre på bedst mulige facon. Spørgsmålet er bare om vi kan blive klogere fremadrettet – uden at det behøver at gælde med tilbagevirkende kraft?

Bragt i Lokalavisen ”Uge-Nyt” (Fredensborg/Humlebæk) d. 31. juni 2020.
(https://sn.dk/Debat-Lokalavisen-Uge-Nyt-Fredensborg/PRAESTEKLUMME-Kan-vi-aendre-fortiden/artikel/1333106?SNSubscribed=true&rss&utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2020-06-28&utm_medium=email&utm_source=Uge-nyt%20Fredensborg)

Kan vi ændre fortiden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *