Menneskets gennemsnitshastighed er lidt over 5 km i timen. Ikke prangende, nærmest lidt pinlig, når man netop har set atleter til OL løbe i rekordtider. Meget få forretningsfolk ville have succes med at sælge noget der kun bevægede sig 5 km/t. Det er ikke en hastighed der sælger.
Hastighed er på mange måder en identitetsmarkør i vores samfund. De fleste ting skal gå hurtigt, for at vi gider at bruge vores tid på det. Internet, film og nyheder skrues op i højt tempo, for at holde vores opmærksomhed og fange vores interesse. Men vi bevæger os fortsat kun med omkring 5 km/t.
Den hastighed er samtidig en vigtig påmindelse om at ting ikke altid behøver at gå stærkt. At noget faktisk bedst klares i adstadigt tempo. Du har måske gået en tur i skoven med et menneske, hvor der pludselig blev plads til en dyb samtale. Du har fulgt et barn eller barnebarn hjem fra børnehaven. Eller du har stået og ventet på bussen og er faldet i snak med nogen du ikke kendte på forhånd. Der sker faktisk vigtige ting, når vi står af ræset og giver os selv og hinanden tid.
Når man læser Bibelen, kan det tyde på at Jesus var en travlt optaget mand, som hastede fra den ene begivenhed til den næste. Men fakta er, at han bevægede sig med samme hastighed som os – han havde ikke engang cykel eller bil til sin rådighed. Jesus gik.
En tydelig historie i den sammenhæng er en beretning om en fornem mand ved navn Jairus, som desperat opsøger Jesus, fordi hans 12 årige datter ligger for døden. Manden har selvfølgelig en forventning om at Jesus kan gøre et mirakel og redde hans datter. Og beretningen fortæller, at Jesus følger med – men han går, tilsyneladende stille og roligt gennem folkemængden. Det virker ikke som om der er noget panik, eller som om Jesus har travlt med at komme hen og hjælpe. Der er ikke meget hjerte-løber over den historie. Undervejs tillader Jesus endda sig selv lige at blive forstyrret af en kvinde, som også er syg og har behov for mirakuløs helbredelse.
Før Jesus og faderen når frem til huset hvor pigen ligger for døden, bliver de standset endnu engang – denne gang af tjenestefolk som kan fortælle at det er forsent, der er ikke grund til at forstyrre Jesus mere. Pigen er død. Men heller ikke den udmelding standser Jesus… Han går med til Jairus hus og pigen får livet tilbage.
Når man møder Jesus og følges med ham, så er tempo åbenbart ikke noget væsentligt emne. Tid som vi forstår det og deadlines fungerer anderledes. Det handler i bund og grund bare om at følges med Jesus, ikke løbe i forvejen eller sagte bagud – men være der hvor Jesus er.
Indimellem er det godt at overveje om vi egentligt når mere ved at bevæge os hurtigere, eller om det bare fører flere problemstillinger med sig.
Midt i en sæson, hvor hverdagen atter tager fat, er det meget godt at minde sig selv om at ”farten dræber” – og det er ikke kun i trafikken, i nærheden af skoler det er en sandhed. Også i mange af vores relationer, og hvad vi ellers beskæftiger os med. Hvad mon der sker hvis vi sætter farten ned – Det handler alligevel ikke om at komme først.
5 km/t