Jeg brygger på en idé til et tv-program, hvor en flok eksperter skal observere mennesker der står i kø i supermarkedet, og efterfølgende gætte på hvilket parti de stemmer på eller hvad de arbejder med til dagligt. Hvis de ikke kan ramme rigtigt kan de da i det mindste gætte på hvilken kø man skal vælge for at komme hurtigst ud af butikken. 
Ventetiden i kassekøen, har ofte lært mig nye ting om mennesker. Nogen udstråler en ro og et overblik, som de bestemt må benytte sig af andre steder end i kassekøen. Andre virker optaget af alle mulige andre ting, og så er der dem som kan blive jævnt ophidsede over lange køer; som råber højt om at få åbnet endnu en kasse eller stiller sig selv forrest i køen ved den tomme kasse, i håb om endelig at komme først til noget.

Men jeg skal da være ærlig og sige at jeg også genkender frustrationen, når man har slidt sig gennem butikken, mens ens sure børn enten trækker i ærerne på én, eller sidder og spolerer bilen ude på p-pladsen mens man handler. Jeg er med på, at der er en vis stressfaktor ved at få sig selv placeret i den forkerte kø – Altså den kø, så på ankomsttidspunktet virkede som den korteste udvej, men som viser sig at blive overgået i hastighed af køen ved siden af. Pludselig kan hende man overhalede nede ved grøntsagerne, være tre pladser foran, bare fordi hun satsede på en anden kø.

Kø-kultur er faktisk først opstået i takt med supermarkederne – og derfor er det heller ikke alle der har kulturen med sig. Nogen er fortsat vant til at det er de største, rigeste eller mest højtråbende der kommer først.

Jeg har en teori om at køer i supermarkedet siger meget om næstekærlighed!
Det fortæller meget tydeligt om hvordan vi opfatter vores egen vigtighed. Vores ret til at komme først – eller evne til at sætte os selv efter andre.

Når Paulus beskriver kærlighed i Bibelen, laver han en opremsning af hvad kærlighed er og ikke er. Han siger at kærligheden er tålmodig, mild, sand, håbefuld, udholdende, trofast, tillidsfuld og kan tåle alt. I modsætning at kærligheden ikke er pralende, indbilsk, misundelig, egoistisk eller hidsig.
Køkultur afslører meget på det område.

Det fortæller om vores evne til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Og ja, det er faktisk helt videnskabeligt bevist, at vi er bedre til at stå i kø, når der kun er én kø – end når vi kan se en anden kø bevæge sig hurtigere end den vi selv har placeret os i. (Det er derfor man i lufthavnen guider folk igennem labyrinter med afmærkede bånd, for at betjene hver enkelt i den rækkefølge de ankommer, i stedet for at lade os vælge vores egen kø. Bagerens idé om at trække et nummer, hører under samme kategori!)

Og endelig fortæller det noget om vores tålmodighed med andre mennesker. Som eksempel hende der lige skal finde den præcise mængde af småpenge, for at undgå byttepenge. Eller den unge fyr ved kassen, som lige skal konsultere den lille opslagsbog bag kassen, fordi han ikke kender navnet på den frugt eller grøntsag som vedkomne foran har købt.

Men køkultur fortæller også noget om tålmodighed, overbærenhed, tilgivelse og humor.
Jeg kan ikke forstå at den tv-idé ikke er opdaget endnu.

Man kan lære meget om næstekærlighed i en supermarkedskø!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *