Sidste søndag i november rammer vi ind i adventstiden – som i kirken er en højtid, men i den bredere befolkning mest er kendt for adventskransen med de fire lys. Man kunne fristes til at tro at vi kirkefolk, kun tæller søndagene… og at adventskransen på den facon var kirkens bud på en julekalender. Tror dog at de fleste, med mig, ville vægte alle andre dage som lige vigtige.
Alligevel er der noget særligt ved adventstiden. Advent er en forberedelsestid. Advent betyder ”komme” – men hvad eller hvem er det vi venter på skal komme?
For nogle år siden, fortalte en kvinde mig om hendes juleforberedelser. I dagene op til december havde hun stresset rundt for at finde julekort, som hun skulle sende til en liste på mere end tredive mennesker. Det lykkedes hende at finde nogle pæne og billige kort, og få dem sendt afsted… Og med en ting mindre at stresse over, gik hun herefter gennem december med god samvittighed. Første juledag bliver hun ringet op af sønnen, som gør hende opmærksom på at der i de kort som hun havde sendt afsted – udover “Glædelig jul” hilsenen, står “Du modtager dette kort fordi du skal vide at der er en lille pakke på vej til dig!” Pludselig ændrede stemningen sig, fordi hun opdagede at alle hendes familie og venner nu sad og forventede en gave fra hende, som hun aldrig ville komme til at give dem!
Det er sådan advent er! Advent fortæller os at der er en gave på vej! Men i dette tilfælde en gave som vi kan være helt sikre på… For hilsenen er ikke sendt ved en fejl, eller midt i en stresset periode, hilsenen er sendt helt personligt og med et formål.
Jesus blev født ind i vores verden og det er med tiden blevet centrum i vores julefejring. Når julehøjtiden landede oveni den hedenske fest for vintersolhverv – altså at lyset vendte tilbage, så kunne en dygtig reklamemand ikke have planlagt det bedre. Vi venter på lyset – og på at kulden og mørket skal miste sin magt, i vores verden og i vores liv.
Hvis du skal være ordkvæulant kan du de næste dage stoppe folk, som påstår at det er jul – og fortælle dem at den først begynder d. 24. december. Men for at holde den gode stemning, bør du måske bare pege på at det i hvert fald er advent. I gamle dage hed, det vi kender som en julekalender, faktisk en adventskalender. Ordene er ikke så vigtige, som indholdet… Lige nu er det tid til forventning og forberedelse.
Adventskransen opstår i 1839 i Tyskland og i forbindelse med genforeningen, bliver den også en del af den danske adventstradition. Idéen slår stærkest igennem under 2. verdenskrig, hvor det at tænde lys for alvor symboliserede håb og frihed. De symboler hænger mægtigt godt sammen med traditionen omkring advent. Hver søndag tænder vi endnu et lys i adventskransen, og på den måde bliver det lysere og lysere frem mod jul. Lad os arbejde på at det også bliver lysere og lysere i vores verden.
Jeg indrømmer at jeg er ret glad for denne tid på året – dels fordi jeg er stor fan af kager og god mad, dels fordi jeg igen og igen bliver ramt af julens budskab om at Gud tænder lys i vores mørke. Julen er hjerternes fest – fordi Jesus blev født ind i vores verden, ind i vores hjerter. Må du opleve at noget nyt bliver født i dig denne jul!