Hvad er godt vejr? Er det vejr som jeg synes er godt? Er det solskin, lige der hvor jeg er – er det regnvejr til min køkkenhave, når jeg er indendørs?
Siden Middelalderen har Mariehønen haft den tvivlsomme ære, både at være vejrprofet og blive sendt til himmels med budskab om bedre vejr. Forklaringen har vist rødder i Katolicismen, som har jomfru Maria som central figur. Hun går i forbøn for os – og da Mariehønen i andre sammenhænge har været forbundet med varsler af forskellig slags, lå det ikke fjernt. Men hvad skal det stakkels lille prikkede insekt snart bede om – Når den bliver sendt afsted på flyvetur?
Godt vejr har altid været en ret subjektiv oplevelse. Godt vejr for min havefest, eller for bondemandens afgrøder?
I Danmark har høsten været super – bedre end tidligere år. Men resten af Europa, og ja nærmest resten af verden slås med tørke, oversvømmelser og gletsjere der smelter. Skal vi så juble over en god sommer, eller frustreres over verdens forfatning.
Måske vi kan begynde med at acceptere at det ikke kun er os der skal have det godt. At en bøn om godt vejr, ikke er et egoistisk projekt som skal hjælpe mig tørskoet hjem, hvis jeg har glemt min paraply. Men en bøn om at hele verden må fungere som den skal, med sol, regn og blæst.
Vi beder til Gud om vejret – også selvom det måske ikke ligger på hans kontor. Jeg har venner som ikke normalt ville bekende sig selv som bedende mennesker (de bønner der fylder hos dem er ”kaffebønner”), men som alligevel i forbindelse med sønnens studentergilde i sommers, indrømmede at de havde bedt om solskin og tørt vejr. ”For han lod snefald hegne om frosten barsk og hård, han lod det tø og regne og varme mildt i vår” som vi synger i Grundtvigs: ”Nu falmer skoven”.
Jeg er sikker på at Gud kunne kontrollere vejret – Bibelen er fuld af beretninger om den slags. Men samtidig er det også en udfordring for os mennesker, at alt tyder på, at vi faktisk også har indflydelse på hvordan vejret bliver. Ikke på grund af mariehøns eller bønner – men alene på baggrund af vores forbrug og levestandard. Og helt unfair er det, at den høje levestandard du og jeg har haft, ikke umiddelbart har den største konsekvens for os selv, men for dem der har haft en lavere levestandard. Alene det, burde fordre til ændring.
Ligesom myten om Mariehønen, går myten om vejret på ens fødselsdag også langt tilbage. Solskin og blå himmel skulle betyde at man have opført sig pænt og modsat hvis der var mørke skyer på himlen. Os der er født i vinterhalvåret har haft dårlige odds i den sammenhæng.
Men måske ville det gøre noget ved os, hvis der var en direkte – og synlig – sammenhæng mellem hvordan vi levede vores liv og hvordan vejret blev i morgen. Så ville jeg bestemt skrue mere ned for forbruget.
Jeg er ved at planlægge sommerferie til næste år – og jeg har sendt en mariehøne afsted.