Hvem kan bære min skyld? Hvem kan befri mig fra mine tanker og sætte mig fri af de bindinger jeg hele tiden befinder mig i? – Hvordan kan jeg komme til at trække vejret frit og uden angst? – Leve lykkeligt til mine dages ende – uden at være bange for døden? Hvis jeg nu en dag skal møde Gud, eller blot se mit eget liv i øjnene og blive målt på det, hvad så?
Hvis vi som kristne har svar på noget, så er det nok disse spørgsmål – for her er budskabet ekstraordinært tydeligt. Jesus Kristus kom ikke kun til jorden for at sige vise ord og helbrede syge mennesker. Han kom som det Guds lam, der bærer verdens synd, for at bruge Johannes Døberens ord. I et gigantisk drama iscenesat af Gud sender han sin søn ind i verden for at bære din og min ufuldkommenhed, synd, afmagt og skyld – og råber dermed sin kærlighedserklæring ud: Så højt elsker jeg jer. Så meget længes jeg efter fællesskab med jer.
Korset bliver symbolet på, at min skyld er borte, at livet kan leves uden angst for følgerne af min syndighed, at Gud min skaber også vil være min far. – Efter tre dage opstår Jesus og det bliver tegnet på, at selv ikke døden skal jeg frygte – også den har min herre overvundet. I lys af ham kan jeg få lov at se mig selv som et tilgivet, befriet menneske, der med frimodighed kan se min skaber, mit liv og mine medmennesker i øjnene.