Sådan skrev Lars Lilholt, i 1986 – og han har fortsat ret i den sætning.
Lige nu er den måske mere relevant end nogensinde. For selvom de lyse nætter er lige om hjørnet, så er der lidt mørkt i verden for tiden. Vi har behov for at tænde lys, ikke bare i vindueskarmen, men også hos hinanden.

At se Nyhederne under Corona-krisen er som at se genudsendelser på tv – Stort set det samme indhold, men uden gnist eller spænding. Igen og igen skal vi have gentaget tallene fra Danmark og udlandet om antal smittede og døde, og ord som ”smitte-kæde”, ”Værnemidler” og ”pandemi” er dagligdagskost. Vi snakker om recession, om underskud og dystre fremtidsudsigter. Og jeg er ikke fortaler for at man skal lukke øjnene for alt det der er skidt – men jeg kan virkelig godt forstå mennesker der stopper med at se nyheder og efterfølgende oplever at det faktisk har en god effekt på deres humør.

Hvad er pointen med at medier skal sprede frygt? Hvorfor ikke lede efter lyset? Det er nemt for os, når vi kigger tilbage – I forbindelse med 75 års dagen for frihedsbudskabet over det meste af Danmark (Jeg er klar over at Bornholmerne bliver kede af, hvis man ikke nævner dem i denne sammenhæng – de måtte vente lidt længere på freden). Vi kan sagtens få øje på de gode historier, dem der bragte håb, dem der kæmpede for det rigtige… Burde det ikke også være vores fokus, når vi står midt i det?

Heldigvis har vi Philip Faber – som en slags lysbærer midt i alt det mørke og dystre. Han formår smilende og sympatisk at lade sange og salmer bringe håb og fællesskabsfølelse ind i stuerne. På samme facon som vi kunne stå, side om side og holde hinanden om skuldrene (dengang det ikke var forbundet med smittefare) når vi var til landskamp i parken, så synger nu vi til hinanden fra altanerne.

Men der findes også massevis af gode historier om mennesker der henter medicin for ældre, som handler ind for eller laver mad til naboen. Mennesker som rækker ud i stedet for at lukke sig inde – og som i stedet for at hamstre ind til sig selv, rækker ud til andre. Vi har brug for den slags lysbærere i en tid hvor vi ikke kan opleve varmen i et fællesskab, eller mærke freden helt fysisk. Derfor vil jeg sætte lys i min vindueskarm igen – for at mindes freden og håbe på flere lysbærere.

Bragt i lokalavisen ”Uge-Nyt” (Fredensborg) d. 8. maj 2020
(https://sn.dk/Debat-Lokalavisen-Uge-Nyt-Fredensborg/DEBAT-Jeg-tror-at-vi-er-her-for-at-taende-lys/artikel/940788)