Måske er det at bede – samtale med Gud – noget af det allersmukkeste, der findes i livet. Når denne dybe forening med livet inde i os selv og med vores livs ophav opstår, er det som at komme hjem og som at drikke af det reneste vand.

Alle kan
Det kræver ingen som helst forudsætninger for at begynde at bede. Det handler blot om evnen til at vende sit indre mod det, vi ikke kan se, men som omgiver os på alle sider: Tilstedeværelsen af den åndelige virkelighed – nærværet af en Gud, der altid er der. Altid og alle steder kan vi lade vores sind søge kontakt med Gud – og hente kraft og inspiration fra ham.

Når I beder, siger Jesus, skal I sige Vor Far. – Gud er der som en far for sit barn – en far, der aldrig svigter eller bare går sin vej. Det betyder, at jeg som bedende har lov at være lille, famlende, usikker, bange. Eller sprudlende overlykkelig over noget, jeg lige har opdaget. Og det hele kan jeg snakke med min Gud om. Også når jeg skal træffe svære beslutninger og har brug for gode råd. Han er der, lytter og leder mig.