På et kursus fik jeg engang præsenteret en liste over 10 verdenskendte danskere – og skulle så udfra den liste udpege de to som jeg selv syntes havde gjort den største forskel for Danmark, internationalt set. Efterfølgende tolkede kursuslederen på mit valg – og kunne pege på både mine fritidsinteresser, min politiske orientering og mine værdier udfra mit valg af to ret tilfældige personer. Interessant!
Noget lignende er tilfældet, hvis du i disse dage kigger på den trup der er udtaget til at repræsentere Danmark ved EM. Ville du kunne pege på to spillere som du så som de vigtigste – uden at det sagde noget om hvilket klubhold du holdt med, hvad du prioriterede mest rent taktisk (angreb eller forsvar) og hvor vigtigt du mente at mål eller opspil var det vigtigste.
På Jesu tid diskuterede man ikke så meget kendte eller fodboldhold – men det var almindeligt at diskutere hvilke bud i loven der var vigtigst. Her var udgangspunktet ikke kun de 10 bud, som vi kender til men også de i alt 613 forskellige påbud som den jødiske tradition havde med sig. Hvilke to af de bud var de vigtigste?
Når der lige bliver spurgt efter to, så var det fordi ingen var i tvivl om hvilket bud der var det vigtigste. Det er også bud nummer et når du læser de ti bud: Du skal elske Herren din Gud. Derfor opstod uenighederne først når man pegede på det næstvigtigste bud…
Vi kender til jødiske lærer fra denne tid, som pegede på buddet om at holde hviledagen hellig – altså prioritere Sabbat. Det betød at de briller de læste bibelen med handlede om lydighed, at man først og fremmest skulle være lydig.
Men hvad betyder det, hvis man står i et etisk dilemma – som eks. at du under anden verdenskrig skjulte jøder, og nu bliver du opsøgt at tyske soldater som spørger dig om du skjuler jøder i dit hus. Skal du nu fortælle en løgn, for at redde menneskeliv, eller skal du være ærlig og så blive medskyldig i at nogen kommer til at lide? Dilemmaet findes også i andre sammenhænge. Hvad skal man prioritere i sådan en situation? Lydighed eller næstekærlighed?
Da Jesus svarer, siger han: ”’Du skal elske din næste som dig selv’ på de to bud (altså det med at elske Gud og så dette) hviler hele loven og profeterne” (Mattæusevangeliet 22:40).
Her afslører Jesus altså hele omdrejningspunktet for kristendommen. Derfor er næstekærligheden også blevet et varemærke – selvom det desværre ofte er mere i ord end i praksis. Jesus understreger at hans budskab er kærlighed. At vi skal elske Gud og elske andre – endda alle (for han taler sidenhen om at elske vores fjender), og det er usædvanligt.
Det betyder altså at der ikke er nogen niveauforskel på mig og på andre. At jeg skal lade mig elske, at jeg skal vise nåde, tilgivelse og kærlighed til min omverden. Tale kærligt om – og til andre. Bekymre mig, hjælpe og tage del i andres glæder og sorger. Sådan en hensigtserklæring er svær at have noget imod!