Jeg er ikke murer og skal nok passe på med at gøre mig klog på mursten og murværk. Alligevel læner jeg mig indimellem op af idéen om at jeg er sådan en mursten. Helt almindelig, masseproduceret og trykt i samme form som så mange andre. Det er min klare opfattelse at mennesket ikke er skabt til at være alene – præcis på samme måde som en mursten.

En mursten der ikke er en del af et bygningsværk er ligegyldig – og sårbar. Jeg har set asiatiske drenge, på under 10, som kunne flække en mursten med kanten af deres håndflade. Mursten er ganske enkelt ikke særligt stærke når de er alene. Men når de bliver sat sammen i et murværk eller et bygningsværk, så kan de klare meget mere. Jeg har i hvert fald aldrig set de selvsamme asiatiske drenge, kaste sig over murværk med håndkantsslag. En enkelt mursten vejer 3-4 kilo, mens en murstensvæg kan veje flere hundrede kilo og i øvrigt ligesådan modstå stærke tryk.
Når vi mursten lægger os ind i et fællesskab, kan vi i fællesskab bære langt mere end jeg er i stand til alene. Vi har behov for at nogen bærer med på det vi selv bærer rundt på.

I fællesskab kan vi også opnå meget mere. En enkelt mursten gør ikke det store i forhold til at skabe læ eller fungere som bygningsværk på egen hånd – men sammen med andre kan vi blive en del af noget helt vildt stort. Vi kan meget mere sammen end vi kan hver for sig.

Hvis du har en enkelt mursten liggende i haven, så ved du at én mursten vælter så let som ingenting, når den står alene, men når den er en del af en mur kan den modstå enormt meget. Vi har behov for den slags stabilitet i vores liv; rytmer, rutiner og mennesker der følges med os.

Jeg tror vi mennesker er skabt til fællesskab. Jeg tror faktisk at vi grundlæggende altid leder efter et sted at høre til. Et sted der passer til os, som hånd i handske. Vi er ikke skabt til at leve isoleret eller alene. Selv de mest introverte (og jeg er selv en af dem) indrømmer at fællesskab er værdifuldt – at vi simpelthen finder guld, når vi får lov at dele liv med andre.

I Bibelen skriver Peter i sit brev (1. Peters brev 2:5) en opfordring til at vi som levende stene, lader os opbygges – Det er sådan fællesskaber opstår. Når vi vælger at investere os selv i noget større, så må jeg ikke opfordre dig til at kaste dig ind i fællesskabet, et eller andet sted. Kun her kan du opleve styrke, støtte og stabilitet.

Styrke, Støtte og Stabilitet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.