Tomas Lindholm forfatter ugentligt en lille klumme, der omhandler det store i livet, med øje for alle mulige småting. Det er ikke dybt eller polemisk. Det er tanker og overvejelser, med et glimt i øjet…
Tomas er familiefar. Udannet som skolelærer, samt i lederskab og teologi. Gift med Kamilla og far til både 2 piger og 2 drenge. Glad for bøger, Dumle-karameller, kage, kaffe og livet i det hele taget.

Svært at bestemme sig…

Posted by Tomas Lindholm on  juli 6, 2020
0
Category: Klumme
Hold nu op hvor er det meget man skal tage stilling til, når man skal købe en simpel vaffelis!Jeg står i køen i en gennemsnitlig dansk isbutik – der er tre, fire mennesker i køen foran mig. Når jeg dømmer butikken til at være gennemsnitlig, er det på baggrund af udvalget af drys, som jeg kan vælge til min softice – jeg vil tro der er 5-6 varianter. Foran mig står en pige, der ikke

Kan vi ændre fortiden?

Posted by Tomas Lindholm on  juni 29, 2020
0
Category: Klumme
Min bil er udstyret med en forrude og et bagspejl, som i øvrigt er to af de ting på en bil som jeg rent faktisk kender navnet på. De kan grundlæggende symbolisere fortiden og fremtiden.Sådan som vores liv er indrettet, så er vi på vej i en retning – og dermed er det væsentligt at vi holder øjnene på vejen, fremfor at blive alt for optaget af noget i bagspejlet. Nu må du ikke hænge

Kære studenter!

Posted by Tomas Lindholm on  juni 22, 2020
0
Category: Klumme
Heldigvis kommer studentervognene til at køre i år – for den slags fejringer kan ikke udsættes.Mine børn elsker at vinke til ”præsidenterne” når de kører forbi os, og jeg vinker med, mens jeg tænker på hvordan det var for mig selv – og hvad der er sket siden. Den hvide hue, som jeg selv modtog som bevis på fornuftigt gennemført uddannelsesforløb er lidt mere falmet og gul i dag, men den ligger stadig på loftet

Underlige aftenlufte

Posted by Tomas Lindholm on  juni 15, 2020
0
Category: Klumme
Jeg må indrømme at jeg begejstres over denne tid hvor alting springer ud; syrenerne, hybenbuskene og studenterne. For nyligt gik jeg hjem fra stranden med bare tæer i sandet og et af mine børn i hånden (eller rettere hans hånd i min – så små er mine børn heller ikke). Men midt på turen fra stranden blev jeg ramt af den der velkendte duft af hybenbuske, saltvand og varmt sand. Det duftede af sommeraften, og

“I can’t breathe”

Posted by Tomas Lindholm on  juni 10, 2020
0
Category: Klumme
Sådan sagde George Floyd, mens han, under en anholdelse i USA, lå i 8 minutter med en politimands knæ mod sin nakke. Sætningen blev hans sidste ord, og samtidig en sætning, som er blevet overskrift over de seneste dages rystelser over USA og resten af verden.“Jeg kan ikke få vejret” er også en sætning som mange Coronapatienter har udtalt inden de blev lagt i respirator eller inden de trak deres sidste åndedrag. På samme facon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *