Jeg elsker at køre stærkt og ville indimellem ønske at det var lovligt. Indtil videre må jeg nøjes med at køre stærkt på cykel – her er der ikke fartbegrænsninger endnu. Men jeg ville gerne kunne sætte farten ned…

Ikke mindst fordi jeg for tiden følges med en række mennesker som er sygemeldte pga. stress. Gennemsnitshastigheden for et menneske er ca. 5 km i timen. Men vores samfund har opfundet mange måder, hvorpå vi kan bevæge os hurtigere end det. Jeg ville aldrig kunne sælge et produkt med en hastighed på 5 km/t – det er slet ikke attraktivt, i et samfund hvor vi prioriterer fart og effektivitet.

Når jeg læser min Bibel, fortæller den om Jesus og om hvordan han fulgtes med mennesker og bevægede sig rundt – i en verden hvor gennemsnitshastigheden var 5 km/t. Jeg er slet ikke i tvivl om at efterfølgelse af ham, som jeg gerne vil leve mit liv for (Jesus, red.) foregår i langsomt tempo. Vi kan ikke bevæge os hurtigere end ham, der fører an…

Men foreløbig finder jeg mig selv i yderbanen, præcis som resten af samfundet har jeg en oplevelse af at mangle tid. Jeg kan tage mig selv i at stille mig i den korteste kø i supermarkedet, mens jeg lige tjekker ud hvem der står bagerst i de andre køer – Kun fordi jeg så kan blive rigtig irriteret og indebrændt, hvis de når hen til kassen før jeg gør.

Men det er blevet smart at have travlt. Sidst jeg læste reklamer, blev jeg fanget af alle de ting, der kunne spare min tid – Hver side jeg bladrede op på, gav mig mere og mere lyst til at bruge nogle penge på at spare tid. Da jeg var halvvejs igennem kataloget havde jeg efterhånden så meget blod på tanden, at jeg ikke turde smile mere!

Men så kom jeg til at tænke på, hvad jeg skulle gøre med al den tid jeg sparede op – Den kan jo ikke stå på en konto og trække renter, til jeg får brug for den. Jeg tror, det er bedre at bruge tiden rigtigt lige nu, og leve det liv jeg har fået – sådan som det var udtænkt fra starten.

Måske er du frisk på en udfordring. Jeg arbejder med mig selv i øjeblikket, fordi jeg gerne vil lære det her… De næste uger vil jeg stille mig i den længste kø i supermarkedet og jeg vil forsøge at køre i inderbanen hele tiden. Selvom det går lidt langsommere, så tror jeg tilgengæld at det vil betyde, at jeg ikke bliver så sur på andre mennesker, som ikke lige kører så hurtigt som jeg gerne ville have de skulle gøre.
Jeg vil forsøge at spise langsomt, bruge tid på mine venner og udnytte det overskud jeg får til at løse de opgaver som trods alt skal løses.

Jeg vil ikke påstå at det er løsningen på stress og alle de medfølgende problemer – men det øger i hvert fald vores opmærksomhed på vores omgivelser og hjælper os selv, til at tænke os om.

Ironisk nok afleverer jeg denne klumme samme dag som deadline udløber – og jeg er bagud med en række opgaver. Alligevel vil jeg øve mig i at være mere langsom!

Livet i yderbanen, kræver ekstra brændstof…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.