Vi venter på nye instrukser fra regeringen. Vi venter på sommeren. Vi venter på bedre tider.
Men jeg er ikke god til at vente. Jeg gider ikke lange køer ved kasseapparatet. Jeg gider ikke forsinkede offentlige transportmidler. Jeg gider ikke computere eller programmer som er langsomme og gider ikke vente på apoteket eller posthuset. Jeg er dårlige til at vente. Det føles som spild af tid. De fleste steder hvor folk venter – det kunne være hos tandlægen, på stationen eller i cafeteriet mens børnene er til svømning, så sidder folk med deres telefoner. Årsagen er at vi gerne vil udnytte den tid, som vi ellers frygter bliver spildt.

Pinseberetningen i Bibelen fortæller om at disciplene, efter Kristi Himmelfart, måtte vente i Jerusalem, indtil Gud sendte Helligånden til dem. Men hvad skal den ventetid til for?

Jeg tror godt man kan blive god til at vente. Vi finder ofte os selv i passiv venten – Vi venter på noget som rent faktisk ikke har noget med os at gøre, men som vi er tvunget til at vente på. Vi venter på andre der skal blive færdige, toge der skal ankomme osv. 
Hvorimod hvis vi venter på jobsamtale vi skal ind til – så venter vi aktivt, så holder vi os klar til det der skal komme. Det er sådan en venten Pinsen lægger op til! Hold jer klar – Lige om lidt, sker der noget!

Pinse er egentligt en jødisk høstfest, så det handlede ikke om passiv venten på at noget spirede op af jorden, men aktiv venten – hvor tiden blev brugt på at gøde jorden og vande. Høst handler meget om at vente! Vente på at tidspunktet er rigtigt. At frøet spirer og at noget blomstrer op. Mine børn har køkkenhaver i skolen og har også forsøgt sig derhjemme, men der går SÅ lang tid, før der er noget der spirer op – og det kræver hele tiden at vi vander og er opmærksomme … Samtidig kan vi hverken gøre fra eller til for at speede processen op!

Man gætter på at vi i gennemsnit bruger 52 minutter på en dag, på at vente!
– Det er altså både at vente på at lyset skifter til grønt, at stå i kø i supermarkedet, vente i venteværelser og alle mulige andre ting. Men før i tiden var ventetiden en langt højere del af livet – rejser kunne tage dagevis, madlavning var nærmest et fuldtidsjob og der fandtes ikke vaskemaskiner.

At vente kræver tillid, tålmodighed, tro og tid. Vi lever i en kultur hvor det indtil for nogle måneder siden var et tegn på succes at have travlt. Men måske er der noget værdifuldt i at vente. Måske kan vi lade ventetiden gøre noget ved os. Noget godt, hvor vi ikke bare parkerer hjernen i telefonen og i uendelig bladren gennem billeder af andres liv.

Ventetid hjælper os til tydeligere prioriteringer, fordi vi grundlæggende – Er det her i grunden værd at vente på?
Ventetid træner udholdenhed. En egenskab som er ved at uddø i vores samfund – Vi giver alt for hurtigt op.

Som små børn der bare gerne vil have det vi ønsker os lige nu, drøner vi gennem livet og peger på alt det der findes på hylderne i livets supermarked. Men der er måske noget læring i at vente. Mennesker som altid har fået det de ønskede sig, mangler ofte dybde, ydmyghed og empati.

Coronatiden har tvunget nogle af os til langsomhed – til at læse bøger, lægge puslespil og tage en gåtur. Uden at være produktive. Den tid er godt givet ud. Måske ventetid også kan være det.

Kan man blive god til at vente?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.