Julen varer lige til påske

Nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for der imellem kommer fasten.
I sidste uge fik jeg taget mig sammen til at pille vores lyskæder ned fra træerne i forhaven, men jeg ved fra gåture i nabolaget at jeg ikke er den sidste. Det er faktisk min teori at nedlukningen har medført at julebelysningen får lov at holde længere – måske fordi vi har behov for noget lys i den mørke tid.

Hos min lokale købmand kan man nu købe pebernødder til 2 kroner, hvilket da er et tilbud om end det er lidt off-season, og sneen og isen i forrige uge gjorde da også sit for julestemningen. Alligevel er det sandt at ”indimellem kommer fasten” – for vi har fejret Fastelavn og er i gang med de 40 dages fasteperiode frem mod påske. Men er det ikke allerede nok at give afkald på – Vi må ikke se vores venner, ikke holde fest, ikke gå i biografen eller til frisøren, skal vi nu til at give afkald på endnu mere?

For mig handler fasten om meget mere end afkald – den handler om forberedelse og fordybelse. Den handler om fællesskab, med mennesker der ikke har lige så mange gode omkring sig som jeg selv har. Og den handler om fokus – på noget andet end det som jeg normalt kaster min tid efter.

Nedlukningen har medført storforbrug af streamingtjenester, porno, fastfood, slik og alkohol. Interessant nok er det noget af det som mange mennesker i denne periode vælger at afstå fra. For det er som om menneskets automat-reaktion er at dulme smerten og helst undgå at bruge tid på det som er svært. Vi har egentligt allermest lyst til at det stadig var jul, og at man kunne hygge sig med god mad, godter og familie. Vi vil helst ikke konfronteres med virkelige problemstillinger. Når vi læser om ulykker og indlæggelser, så skynder vi os at bladre over til sportsnyhederne. Og forbruget af streamingtjenester stiger i takt med opråb om sultkatastrofer i Yemen og Sydamerika. I sådan et mørke, så er det altså lidt af en proces at pille sine lyskæder ned. Også fordi det jo kræver en del arbejde, først at få ledningen af træet, derefter at få den i kassen og tilsidst at finde en plads på loftet, hvor den rent faktisk kan lokaliseres igen når julen nærmer sig næste år.

Men som sagt sprang jeg ud i det i sidste uge – og nu er det klaret. Forhåbentligt sparer jeg en lille smule på elregningen. Og når jeg så kigger ud af mit vindue så må jeg se i øjnene at det ikke længere er juletid, men at der er forår på vej. At der begynder at dukke grønne knopper op rundt omkring. At temperaturen stiger og at det en dag bliver sommer igen.

Julens budskab er at Gud blev menneske, mens påskens budskab er at han overvandt synd og død. Jeg er glad for Gud blev menneske, det giver ham unægtelig en forståelse for hvordan det er at være mig. Men jeg er endnu gladere for påskens budskab om fremtid og håb. 

”Nu er det jul igen” er måske ikke ligefrem en julesalme – men budskabet er simpelt nok. Hvis vi kunne få lov, så holdt vi gerne jul helt til påske – men det er faktisk godt for os at der er grænser og begrænsning, og derfor kommer fasten på et belejligt tidspunkt. Hvis aldrig den første fest slutter, hvordan skal man så kunne begynde en ny?