Min nabo har tilsyneladende brugt alle sine udbetalte feriepenge på lyskæder og andet gøjl til forhaven. Han har endda et juletræ som spiller musik – Et potpurri mellem ’bjældeklang’, ’glade jul’ og ’white christmas’, og jeg sover med åbent vindue. Min adventskrans taber nålene, vi er bagud på kalenderlys, min yngste har allerede åbnet samtlige låger i julekalenderen. Forsøget på at bage og bygge kagehus endte med noget der er set pænere i slumområder i Indien og i går knækkede jeg en tand på en karamel.

Jeg bliver igen og igen konfronteret med at mine egne forsøg på at lykkes bare ikke slår til. Mine børns forventninger til indholdet i julesokken bliver ikke altid mødt. Mine egne forventninger til resultatet af julebagningen bliver sjældent mødt. Jeg kan huske adskillelige juleaftener som er gået helt anderledes end planlagt.

December er på mange områder et forstørrelsesglas – Pludselig bliver vi opmærksomme på hvor mange eller hvor få penge vi har, hvor stor eller lille vores familie er, hvor travlt eller mindre travlt vi har, hvor lykkelige eller mindre lykkelige vi er. Alt det som findes resten af året, bliver lige sat under lup i december. Det sker også for vores forventninger. For ikke bare julen står for døren, vi er samtidig i gang med årets sidste måned – og har vi egentligt nået det vi satte os for?
Måske er det også en del af pakken, at vores forventninger ofte står i vejen for det væsentlige. At vores drømme om hvordan det hele skal være, indimellem kan blæses op, så meget at virkeligheden ikke kan følge med.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg er stor fan af december – Udover at jeg er glad for julens budskab, elsker jeg kager, slik og hygge og jeg synes også at folk bliver flinkere i december. Det er som om vi bliver bedre til at tænke på hinanden denne måned. Vi bliver også generelt bedre til at sige ’pyt’, og måske er det en væsentlig lektie.

Bibelens julefortælling – om at Gud valgte at blive menneske, er langt fra et glansbillede. Det er nærmere en fortælling, der minder om min start på december – eller måske endda mennesker som har det endnu værre. Her er en teenagepige, som får alle hendes drømme om fremtiden slået istykker. En tømrer, som på ingen måde lander i det forhold han havde drømt om. En folketælling, som allermest havde til formål at undertrykke og nogle hyrder som på mange måder var samfundets laveste klasse. Men midt i alt det, også et lille nyfødt barn, glæde og forventning, drømme og planer.

Gud valgte at træde ind i vores verden, i helt almindelige liv – ikke hos mennesker der gik rundt med en glorie om hovedet, eller som havde styr på alt deres. Han blev ikke født i fine kulisser, eller fornemme faciliteter. Han kom lige ind i vores helt almindelige liv. Så selvom det lige pt. er lidt op ad bakke – så kunne Gud lige så godt have valgt at komme til verden i min december. Måske skulle jeg give ham plads til det!

Bragt i lokalavisen ”Uge-Nyt” (Fredensborg-Humlebæk) d. 5. december 2020: https://sn.dk/Debat-Fredensborg/Praesteklumme-Forventning-og-december-depression/artikel/1390383

Forventning og december-depression

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.