For nyligt skrev en århusiansk forfatter; Sille Kirketerp Berthelsen at kvinder skulle stoppe med at bage kage til deres kollegaer. Hendes pointe handlede om, at det var den sikre vej til ikke at blive promoveret. Fordi man fastholdt sig selv i et maskulint domineret kodeks og kastede sin faglighed væk, ved at medbringe kage.
Hun siger bl.a. ”Hvis du vil tages alvorligt i dit fag, og dit fag ikke er konditor, afhold dig da fra at træde ind i et hvilket som helst mødelokale med ordene: ”Jeg har bagt!”” Hendes pointe er at man på den facon, præsenterer sig selv som en ’kontormor’ der rydder op og vasker op, mens andre træffer de vigtige beslutninger.
Jeg er ikke enig med hende. Mest fordi jeg er glad for kage – men også fordi jeg ikke anser dem der bager kage, for svage eller som tjenestefolk. Tværtimod synes jeg det vidner om initiativ og engagement. ’Kontormor’ er godt nok et umiddelbart feminint udtryk – men det samme er desværre stadig, ord som omsorg og kærlighed. Ledermæssigt er der dog blevet en del mere opmærksomhed på netop de her ”bløde” værdier, de senere år.
Hvis jeg skulle pege på en af mine kollegaer, som skulle være chef – ville jeg være tilbøjelig til at vælge ham eller hende som bagte kage. Jeg ved at mine børn ville give mig ret.
Det er prisværdigt at kæmpe for ligestilling – for den er stadig svær at få øje på nogle steder. Men hvorfor skal den kamp lige gå ud over kagen? Jeg vil da påstå at netop kage kan være toneangivende. At den der medbringer kage, allerede er foran på point når noget skal diskuteres og at kage generelt er et udtryk for god stemning, der nærmest dufter af næstekærlighed.
Da min hustru var gravid med vores førstefødte, var det kækt og lidt sødt at sige at ”man havde en kage i ovnen”. I øvrigt er det på ingen måde sødt at sige at man har en baby i ovnen. Man skal passe på hvad man siger. Ikke bare i det tilfælde, men generelt i debat og særligt om kønsforskelle. Graviditet er fortsat den største ydre forskel mellem kønnene. I disse dage er et nyt barselsudspil på vej, som skal sende flere fædre på barsel (god idé). Men hvorfor skal det så gå ud over de kvinder som gerne ville have haft længere barsel (dårlig idé). Kan vi ikke give noget til hinanden, uden at skulle begrænse hinanden af den grund?
Hvis hensynet til os selv, pludselig skal gå udover vores medmenneskelighed, hygge og evne til at være rare ved hinanden, så synes jeg ikke længere kampen er vigtig nok. Og når vi endelig skal sætte os ned og diskutere ligestilling, så går det da langt lettere hvis der er kage på bordet.
Jeg er bange for at vi smider kagen ud, sammen med alle de bløde værdier, barnet og badevandet, bare for at få kolde, kyniske og karrierefremmende typer ind på kontorgangene.
Måske skulle der bare være endnu flere der bagte kage og delte ud på deres arbejdspladser. Måske skulle flere mænd kaste sig ind i bageprojektet, så det ikke kun er ”Den store bagedyst” der skal have ligevægt i kønnene. Hverken mænd eller kvinder har monopol på lederstillinger. Kvinder er fortsat de bedste til at være gravide, men i kagebagning kan vi mænd også være med. Og ligeledes i evnen til at se kvaliteter hos hinanden – Hvis ikke vi bliver bedre til det, så går det helt i kage.