En kage i ovnen

For nyligt skrev en århusiansk forfatter; Sille Kirketerp Berthelsen at kvinder skulle stoppe med at bage kage til deres kollegaer. Hendes pointe handlede om, at det var den sikre vej til ikke at blive promoveret. Fordi man fastholdt sig selv i et maskulint domineret kodeks og kastede sin faglighed væk, ved at medbringe kage.Hun siger bl.a. ”Hvis du vil tages alvorligt i dit fag, og dit fag ikke er konditor, afhold dig da fra at

Tilstrækkeligt udviklet

Lige nu er der blommer og bær overalt – Forleden gled jeg i nedfaldsblommer på fortovet.  Buske og træer rundt omkring, bærer tung vægt, af en del af naturens skatte. Mine børn elsker det. Men hvordan kan man sikre sig at frugten er moden? Jeg er med på, at udseende og farve er væsentlige faktorer – men smagen og konsistensen er altafgørende. Og når man kommer dertil, og har taget en bid, er det for

Man kan lære meget om næstekærlighed i en supermarkedskø!

Jeg brygger på en idé til et tv-program, hvor en flok eksperter skal observere mennesker der står i kø i supermarkedet, og efterfølgende gætte på hvilket parti de stemmer på eller hvad de arbejder med til dagligt. Hvis de ikke kan ramme rigtigt kan de da i det mindste gætte på hvilken kø man skal vælge for at komme hurtigst ud af butikken. Ventetiden i kassekøen, har ofte lært mig nye ting om mennesker. Nogen udstråler

Man kan da ikke bare gå forbi

Livet er ikke altid til at planlægge. Indimellem kommer der forstyrrelser på vores vej. Ting vi ikke havde planlagt eller besluttet, men som bare er der og som vi må forholde os til. Når Jesus fortæller beretningen om ”Den barmhjertige samaritaner”, så handler det også om de der uventede forstyrrelser. Egentligt er historien en form for svar, på et spørgsmål, omkring hvordan man kan arve evigt liv. Reelt er spørgsmålet måske en smule egoistisk, men

Livets trylleshow

Denne sommer fandt jeg pludselig mig selv, som tilskuer til et trylleshow. Mine børn var helt opslugt og jeg opdagede at jeg langsomt var blevet en del af et klassisk psykologisk spil. Børnene oppe foran, vildt begejstrede og engageret. Os forældre på bagerste række, med armene over kors, afventende og skeptisk betragtende. Jeg passede perfekt ind, mine arme havde allerede foldet sig foran brystet og min krop indtaget en tilbagelænet stilling, mens jeg smilede overbærende